Category Archives: Fællesoffentlig

Lancering af “Min side” og online selvbetjening

Lige nu lægges sidste hånd på “Min side” samt de første online selvbetjeningsmuligheder. Udviklingen af “Min side” og ikke mindst indgåelse af NemID aftalerne har været lidt af en længere proces, som dog har forløbet rigtig godt – takket være samarbejdsparterne og udviklerne af løsningerne.

Min side og login med NEMID

Min side og login med NEMID

Lanceringsdatoen er p.t. sat til fredag d. 5. oktober 2012.

I første omgang kan man blandt andet søge om nyt fritidsjagtbevis samt registrere fangst, melde flytning, søge om boligsikring og tilmelde sig dag- og natrenovation. For at kunne anvende “Min side” og selvbetjeningsmulighederne skal man logge ind med NemID.

Til lanceringen er der udarbejdet forskellige kampagne elementer:

  • Pressemeddelelse
  • Plakater til Borgerservicecentre
  • Pjecer til Borgerservicecentre
  • Video- og Radiospot

Ovenstående er nu ved at blive finpudset og vil være klar til d. 5. oktober.

Vi ser frem til at lancere “Min side” under mottoet: Sullissivik.gl – Simpel selvbetjening

Aftale med KNR TV er på plads til lancering af sullissivik.gl

Først og fremmest vil vi herfra Sullissivik projektenheden ønske alle rigtig godt nytår. Vi takker for det gamle år og ikke mindst det gode samarbejde vi har haft med alle samarbejdspartnerne.

Året 2012 bliver et ekstra spændende år, hvor vi i fællesskab skal lancere sullissivik.gl d. 27. januar 2012 som borgerportal i Grønland.

KNR

I den forbindelse er der nu indgået en aftale med KNR TV om at sende selve lanceringseventen direkte på TV med efterfølgende temaaften om borgerportalen sullissivik.gl på Tamassa og Qanorooq.

Dagen d. 27. januar 2012 skal markeres som en festdag: Mange mennesker har lagt rigtig mange kræfter i Sullissivik.gl i form af indholdsproduktion og valideringsprocesser, der ikke altid har været en helt nem process. Men nu bærer arbejdet frugt; borgerne i Grønland kan nu betjene sig selv og læse om ens rettigheder som borger i Grønland, uden at være afhænge af servicecentrenes åbningstider.

JUULLIMI PILLUARITSI 2011 GLÆDELIG JUL

Ukiumi qaangiuttumi suleqatigiinneq qujassutigalugu juullimi ukiortaassamilu pilluarqqusivugut. Qanortoq ukioq nutaaq innuttaasunut sullissineq – Sullissivik ineriartortinneqarnissanut suleqatigiiluarfiugili.

Med tak for samarbejdet i det forløbne år sendes de bedste ønsker om en god jul og et godt nyt år. Gid det nye år må byde på et fortsat godt samspil til udvikling af borgerservice/sullissivik.

Glædelig jul - Juullimi pilluaritsi

Her på falderebet vil vi alle i sullissivik enheden gerne sige tusinde tak til alle  der har bidraget til sullissivik.gl. Sullissivik.gl ville ikke eksistere, hvis det ikke var for jer & vi ser frem til at skulle lancere den nye sullissivik.gl i fællesskab med jer som bliver borgerportal d. 27 januar 2012.

Vi glæder os til at fortsætte det gode tætte samarbejde i 2012.

Glædelig jul til alle jer fra alle os!

Samlet evalueringsrapport fra rundrejsen

For sullissivik enheden er det fortsat yderst vigtigt at have et godt samarbejde med de kommunale borgerserviceforvaltninger; ledere såvel som medarbejdere.

Derfor har sullissivik enheden været på rundrejse i de 4 kommuner med det formål at tale med forvaltningsledere og servicemedarbejdere om sullissivik.gl, fremtidens borgerservice samt samarbejdet imellem tovholdere, ambassadører og sullissivik enheden.

Foreliggende rapport samler op på resultaterne og udstikker samtidig de nærmest fremtidige udfordringer og opgaver for de involverede parter.

Læs hele rapporten

Udskydelse af lanceringen af borgerportalen

I forbindelse med borgerportalsprojektet er det nu enstemmigt blevet besluttet af FOIS medlemmerne og tovholderne i de kommunale borgerforvaltninger at udskyde lanceringen af borgerportalen fra 21. oktober 2011 til ultimo januar 2012. Sullissivik projektenheden ønsker dog stadig at lancere den nye portal d. 21.oktober 2011 men udelukkende til servicemedarbejderne.

Begrundelse for udskydelse af lanceringen:
Udviklingen af borgerportalsprojektet er i fuld gang; de fleste funktioner er på plads og portalen kan således benyttes af servicemedarbejderne som en forbedret afløser for den gamle portal. Men sullissivik projektenheden vurderer, at det er vigtigt at portalen byder på flere velintegrerede og velafprøvede funktioner, når den skal lanceres til borgerne.

Dette betyder følgende:

1. Vi lancerer d. 21 oktober 2011 til Servicemedarbejderne i Kommunerne

Fordele:

  • Servicemedarbejderne i Kommunerne lærer at bruge den nye sullissivik.gl og bliver trygge ved de nye funktioner, inden den bliver lanceret til borgerne
  • Servicemedarbejderne vil være med til at udforme/finpudse den nye sullissivik.gl inden den bliver lanceret til borgerne
  • De Kommunale webansvarlige kan fortsætte med at hente ”Embed” fra den nye sullissivik.gl, og få dem vist på de kommunale hjemmesider

2. Vi udskyder lancering til borgerne til ultimo januar 2012

Fordele:

  • Ved lancering til borgerne, er den nye sullissivik.gl velafprøvet af servicemedarbejderne
  • Servicemedarbejderne har haft mulighed for at vænne sig til den nye portal, og kan derfor være ambassadører for portalen og vejlede borgerne til selvbetjening
  • Den nye portal vil ikke kun indeholde en masse artikler/oplysninger, men derimod have selvbetjeningsløsninger/online formularer
    – derved vil borgerne få mulighed for at kunne læse og efterfølgende udfylde selvbetjeningsløsninger (dvs. at der kan ske online handlinger). De selvbetjeningsløsninger der vil være klar til lancering udvikles af SKAT, APNN, KIMIK IT
  • National Nem login forventes at være klar primo januar. Det betyder, at alle kan benytte sig af alle selvbetjeningsløsningerne og kun logge ind én gang ved brug af NemID

Lanceringen i ultimo januar 2012 vil være en ”Fælles national lancering” af en god og brugervenlig borgerportal med gennemtænkte løsninger og indhold, der dækker flere fagområder såsom ”Nukissiorfiit, Tele, Ini A/S, KNI, Pilersuisoq”, som sullissivik projektenheden arbejder med.

Skriveworkshop med Nukissiorfiit

For at imødegå projektetsmålsætning “1 indgang til det offentlige“, har vi nu i disse dage skriveworkshop med Nukissiorfiit – Energiselskabet. Nukissiorfiit.gl

Og lige nu sidder 7 friske deltagere fra Nukissiorfiit og skriver på livet løs, så borgerne i fremtiden også kan få svar på deres spørgsmål angående f.eks.

  • El
  • Vand
  • Varme

Nukissiorfiit har en velfungerende hjemmeside med mange gode artikler. Det betyder, at vi står med en udfordring omkring snitfladen mellem www.nukissiorfiit.gl og www.sullissivik.gl.

Målet er, i overensstemmelse med projektets målsætning, at borgeren skal kunne finde de relevante oplysninger og betjene sig selv 1
sted
. Samtidig skal vi undgå dobbeltadministration – det vil sige, at
artiklerne ikke skal vedligeholdes 2 steder.

Efter skriveworkshoppen vil vi derfor mødes med Nukissiorfiits
koordinationsgruppe for at få afklaret snitfladen mellem Nukissiorfiits
hjemmeside og sullissivik.gl

Overdragelsesforretning for den kommende borgerportal

I forbindelse med leverandørernes færdiggørelse af den nye portal, var formanden for Sullissivik styregruppen og den webansvarlig dertil projektlederen fra Sullissivik projektenheden i DK i uge 23.

Torsdag d. 9 juni efter styregruppemødet blev overtagelsesrapporten underskrevet af formanden Karl Davidsen og kundeansvarlig fra KMD Michael de Voss som officielt overtagelse af den nye borgerportal.

Michael de Voss som kundeansvarlig underskriver mens Karl Davidsen overvære selve underskrivelsen

Karl Davidsen og Michael de Voss

Kort opsummering fra overtagelsesrapporten:

1 Generelt

Denne rapport er en sammenfatning af den afprøvning af systemet der er sket jf. overtagelsesprøven.
Grundlaget for overtagelsesprøven er afprøvning af Borgerportalen og opfyldelse af de krav der fremgår af løsningsbeskrivelsen.
I løsningsbeskrivelsen er kravene til løsningen markeret på følgende måde:
— [Kn] angiver minimumskrav til løsningen (hvor n=med en fortløbende nummerering). Disse krav skal løsningen som minimum leve op til og dette verificeres i forbindelse med overtagelsesprøven.

Prøven blev gennemført den 9. juni 2011 hos 1508 i København.

2 Overtagelsesprøven
Formålet med overtagelsesprøven er at konstatere, om den aftalte funktionalitet og dokumentation er leveret.

Læs hele rapporten: GL – Rapport Overtagelsesprøve v1

Skriveworkshop med INI – UPDATE

UPDATE: Ved det 3 dag blev den mega lange liste udtømt og der var tilsammen blevet skrevet 68 artikler i 2 hele dage,  som er en ny rekord i det skriveworkshops vi tidligere har afholdt. Dette betyder også at skriveworkshop deltagerne kunne smutte tidligere nemlig allerede ved 13 tiden da der ikke var flere emner at skrive om. Vi siger mange tak til skriveworkshopsdeltagerne og ser også frem til at få lagt artiklerne ind på sullissivik.gl og ikke mindst for et fortsat rigtig god samarbejde.

I disse dage afholder vi skriveworkshop med INI – og det går mildest talt derudaf med 100 km/t. 8 friske deltagere fra INI mødte op tirsdag morgen på vores matrikel, klar til at nedfælde vejledninger og procedurer til grønlands borgere. Efter en halv dag ved tastaturerne havde de allerede produceret 17 artikler og nu – ved 2. dagens afslutning er der 53 artikler klar. Det betyder, at sullissivik.gl inden længe kan vejlede borgerne om hvad de skal gøre hvis de f.eks.

  • gerne vil skrive sig op til en bolig
  • får tilbudt en bolig
  • gerne vil bytte bolig
  • gerne vil fremleje deres bolig
  • vil flytte fra deres bolig
  • vil anmelde en skade

Samtidig kan borgeren få svar på f.eks.:

  • Hvorfor der bliver lavet en indflytningsrapport
  • Hvorfor de skal betale depositum
  • Hvordan a conto vand og varme er beregnet
  • Hvad viceværten laver

Sidst men ikke mindst kan de, der ejer et boligstøtte hus, også hente en masser af hjælp. Blandt andet kan man læse om:

  • Tilskud til forbedringer og istandsættelser
  • Konvertering af lån og restancer
  • Forsikringer
  • Overdragelse og tilbagegivelse
  • Ejerskifte

Og listerne er meget længere. Vi glæder os til at hvor lange de bliver i morgen, når vi afslutter en forrygende produktiv skriveworkshop med INI.

Det offentlige taler stadig sort

Utallige sprogkampagner har ikke gjort offentlige myndigheders sprog bedre. Selvforståelsen i det offentlige passer bedst sammen med svært tilgængeligt sprog, konkluderer forsker. “Sproget i det offentlige ændrer sig selvfølgelig, men når det går så langsomt, er det især, fordi den historiske tradition for at være en myndighed er så indgroet. Nogle af brevene fra kommunen bærer nærmest præg af, at du ikke skal spørge, hvad kommunen kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for kommunen. Mange offentligt ansatte er ikke bevidste om det, men skriver blot som dem, de er iblandt, og det fastholder det lidt ophøjede, tekniske og autoritære sprog” – Kilde Kristligt dagblad 

Ovenstående er beretning fra det Danske offentlige system, og vi har i stor grad også “adopteret” denne myndighedssnak her i Grønland og derfor håber vi at projektet sullissivik, vil give borgerne bedre service dertil at det offentlige tager udgangspunkt i vidensbasen www.sullissivik.gl her i Grønland. Derved kan vi blive bedre til at “tale” samme med Borgerne.

Konklusionen på testforløbet med MediaNet Communicator

Ved det første test som blev foretaget internt, kunne man konstatere at der er cirka 500 m/s forsinkelse på video og lyd transmissionen.

Video delen fryser med jævne mellemrum, til trods for at man sidder på en 9 Mbps forbindelse i KANUKOKA, og lyden hakker fortsat (dvs. at der internt i Nuuk fortsat er forsinkelser).

Radiokæde (Maniitsoq) testen konstateres der, at både video og lyd fungerede, men brugerens PC begyndte at opfører sig ”underligt” da communicator muligvis ”slugte” en hel del båndbredden på Kommunens netværk.

På Satellit forbindelsen (Upernavik) er lyden rigtig dårlig, da lyden hakker rigtig meget og er metallisk – men video fungere fint, til trods for at der er forsinkelser.
Ved programdelingen med brugerens PC fungerede det også rigtig fint, da man herfra kunne overtage styringen af computeren. Dog skulle man være godt tålmodig til at skulle navigere rundt ved programdelingen på en satellit og på et radiokæde forbindelse.

Næste skridt i MediaNet communicator:

Selvstyrets WAN serverer optimeres (replify software), og derefter bliver der foretaget ny testforløb med Upernavik.

Derefter bliver der lavet et beslutningsoplæg til det fællesoffentlige IT-styregruppe (FOIS) om, hvad der skal ske med MediaNet Communicator.

  1. Scenarie er, at man udruller MediaNet Communicator til Kommunerne, med den store udfordring/problem nemlig lyden på Satellit byerne der er rigtig dårligt, og har for store forsinkelser.
  2. Scenarie er, at man stopper for MediaNet Communicator pga. det for store forsinkelser på transmissioner på lyd i satellit byerne.

Ved valg af scenarie 1 – skal der ske organisatorisk ændringer i Kommunernes servicecenter – da servicemedarbejderne i hovedbyerne skal kunne modtage “opkalds” fra det øvrige servicemedarbejdere i den samme kommune, og hjælpe/supportere dem med at servicere borgeren.