Monthly Archives: oktober 2010

Piareersarfiit skriveworkshop udfordringer (update)

Vi har nu arbejdet i 2 dage her i Ilulissat med vores fantastiske skriveworkshopdeltagere, som er centerledere og fagkonsulenter indenfor Piareersarfiit. Og tastaturerne er her kl. 16:15 glade for at kunne holde pause til imorgen, hvor det går løs igen. Vi har allerede skrevet 26 artikler og vi glæder os til at se hvad det tal lyder på imorgen kl. 16, når vi siger farvel og rigtig mange tak til vores deltagere. 
Udsigten mod isfjorden

Udsigten mod isfjorden

I løbet af workshoppen er det for alvor gået op for os hvor meget arbejdsgange kan varierer inden for én organisation. Og arbejdsgangene variere ikke kun imellem de 4 kommuner – de varierer fra Piareersarfik til Piareersarfik. Det er en kæmpe udfordring, ikke kun for os, men så sandelig også for Piareersarfiit medarbejdere. Sagen er den, at der ikke er nogen ensartet lovgivning på området, hvilket skaber stor forvirring og frustration hos centerlederne. Noget lovgivning stammer fra kultur og uddannelsesområdet, anden lovgivning stammer fra arbejds og erhvervsuddannelsesområdet.

Herfra kan vi kun opfordrer til at gøre lovgivningen ensartet indenfor Piareersarfitområdet.

UPDATE: Ved afslutning af skriveworkshoppen nåede vi 41 artikler, og overgår vores forventninger. Vi takker alle deltagerne til skriveworkshoppen for en god og konstruktiv forløb 🙂

Piareersarfiit skriveworkshop blandt isbjerge

Her i sullissivik enheden ser vi frem Uge 42. For her tager vi til Ilulissat – ikke for at lege turister, men for at afholde skriveworkshop med 8 friske Piareersarfiit centerledere. De kommer fra Nord, Syd, Øst og Vest for at tilbringe 3 dage i vores selskab; 3 dage i skriveworkshoppens produktive tegn.

Skriveworkshoppen er blevet til i samarbejde med Departement for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, som samler alle Piareersarfiit centerledere til en større workshop i Ilulissat i uge 42. Emnet for deres workhop er, hvordan man bedst kan lave lette procedure, som er tilgængelige for alle borgere. I denne sammenhæng har vi fået forlænget 8 af centerledernes ophold med 3 dage, så de kan skrive artikler til sullissivik.gl som er et redskab for servicemedarbejderne og på sigt for alle borgere.

I de 3 dage, vi er samlet i Hotel Arctic’s konferencelokaler, skal vi skrive en masse gode artikler om blandt andet:

  • uddannelsesvejledning
  • arbejdsmarkedsformidling og
  • opkvalificering

Når de 3 dage er vel overståede står vi forhåbentlig med en stak artikler, der er så stor, at den skal checkes ind som “odd size” bagage. Bagefter følger hele postproduktionen. Og i starten af næste år kan artiklerne publiceres på jeres portal sullissivik.gl.