Category Archives: Borgerportal

Unikke brugere til marts måned 2013

Hver måned følger vi op på besøgsstatistikken for brugen af http://www.sullissivik.gl.

Herunder kan du se den samlede oversigt til og  med marts 2013 – for unikke brugere der har benyttet borgerportalen http://www.sullissivik.gl – brugen af portalen bliver mere og mere udbredt som er glædeligt for sullissivik enheden.

Statistik til marts 2013

Statistik til marts 2013

Unikke brugere
En unik bruger tæller maksimalt som én bruger per dag. Hvis en computer anvendes flere gange på samme dag til at tilgå sullissivik.gl, tæller det kun som én unik bruger.

Sammenlignen af Borger.dk og Sullissivik.gl

  • 1.921.561 unikke besøg på borger.dk i den seneste måned (marts 2013)
    Indbygger tal 5.599.665 i Danmark – svarende til hver 3 borger bruger borger.dk

  • 7.960 unikke besøg på sullissivik.gl i den seneste måned (marts 2013)
    Indbygger tal 57.670 i Grønland – svarende til  hver 7 borger bruger sullissivik.gl
Reklamer

Sort snak har store konsekvenser

Uforståelige formuleringer har store konsekvenser. Det er både billigere og mere effektivt – og rarere for borgeren og det offentlige – hvis kommunikationen er klar og letforståelig siger lektor i kommunikation Karsten Pedersen fra Roskilde Universitet.

Og sort snak fra det offentlige er et udbredt fænomen. For nyligt foretog YouGov en undersøgelse, der viste at 37 % ofte har svært ved at forstå breve fra det offentlige og hele 67 % ønsker en forbedring. Ifølge undersøgelsen er det især inden for områderne kontanthjælp, dagpenge og barselsorlov, at borgerne synes, at det offentlige taler sort.

Heldigvis taler sullissivik.gl et andet sprog.
69,9 % af brugerne finder det meget let eller let at finde information på sullissivik.gl og 77,1 % er tilfreds eller meget tilfreds med forståeligheden. Og sidst men ikke mindst synes 71,4 % at Min Side er let eller meget let at anvende.

Tilfredshed på sullissivik.gl

Der er altså al mulig god grund til at anvende sullissivik.gl i den daglige borgerbetjening og henvise borgerne til portalen.

Se også et indlæg vi havde fra 2010 “Det offentlige taler stadigvæk sort”

Besøgstatistik på sullissivik.gl

Hver måned følger vi op på besøgsstatistikken for sullissivik.gl. I oktober er antallet af unikke brugere fordoblet fra 3.200 til 6.100.  Stigningen falder sammen med lanceringen af Min Side og online selvbetjening og giver et godt billede af at borgerne er klar til at betjene sig selv.

unikke besøgende


Unikke brugere
En unik bruger tæller maksimalt som én bruger per dag. Hvis en computer anvendes flere gange på samme dag til at tilgå sullissivik.gl, tæller det kun som én unik bruger.

Præsentation af – saqqummiussineq sullissivik.gl pillugu

Sullissivik.gl innuttaasunut sullissinermut sunniuteqarsimava?

Suliniutip tunuliaqutaa, oqaluttuartaa, angusat sunnitsillu uani takuneqarsinnaapput:

Har sullissivik.gl haft effekt på borgerbetjening?

Læs her om historien, resultater og effekten på borgerbetjening:

Online selvbetjening på sullissivik.gl

Med et NemID i hånden kan borgerne nu betjene sig selv online på sullissivik.glDagen idag den 5. oktober 2012 bliver det muligt at betjene sig selv online på borgerportalen sullissivik.gl. I første omgang kan man blandt andet søge om nyt jagtbevis samt registrere fangst, melde flytning, søge om boligsikring og tilmelde sig dag- og natrenovation.Samtidig åbner sullissivik.gl for Min Side. Min Side er borgerens personlige side hvorpå alle selvbetjeningsmulighederne er samlet under ét tag. Det betyder, at man kun behøver at logge ind én gang for at benytte sig af flere selvbetjeningstilbud.

Lancering af “Min side” og online selvbetjening

Lige nu lægges sidste hånd på “Min side” samt de første online selvbetjeningsmuligheder. Udviklingen af “Min side” og ikke mindst indgåelse af NemID aftalerne har været lidt af en længere proces, som dog har forløbet rigtig godt – takket være samarbejdsparterne og udviklerne af løsningerne.

Min side og login med NEMID

Min side og login med NEMID

Lanceringsdatoen er p.t. sat til fredag d. 5. oktober 2012.

I første omgang kan man blandt andet søge om nyt fritidsjagtbevis samt registrere fangst, melde flytning, søge om boligsikring og tilmelde sig dag- og natrenovation. For at kunne anvende “Min side” og selvbetjeningsmulighederne skal man logge ind med NemID.

Til lanceringen er der udarbejdet forskellige kampagne elementer:

  • Pressemeddelelse
  • Plakater til Borgerservicecentre
  • Pjecer til Borgerservicecentre
  • Video- og Radiospot

Ovenstående er nu ved at blive finpudset og vil være klar til d. 5. oktober.

Vi ser frem til at lancere “Min side” under mottoet: Sullissivik.gl – Simpel selvbetjening

Besøgsstatistik for august 2012

Hvor meget bliver sullissivik.gl anvendt? Er portalen nået ud til borgerne i et tilfredsstillende omfang. For at få svar på disse spørgsmål følger Sullissivik enheden løbende med i besøgsstatistikken for sullissivik.gl. Og vi kan med glæde konstatere, at antallet af unikke brugere fra juli til august er steget med 1794 unikke brugere.

Stigningen skyldes til dels, at de brugere, der ikke vælger kommune på sullissivik.gl, fra og med juli 2012 er begyndt at tælle med i statistikken. I august står denne gruppe således for 2345 unikke brugere. Det ændrer dog ikke ved at der også er sket en markant stigning af brugere, der har valgt kommune – nemlig stigning på 750 unikke brugere fra juli til august.

Ud over at måle på antallet af unikke brugere, overvåger vi også hvilke emner og artikler brugerne benytter. August betyder uddannelsesstart – og det kan ses på brugernes anvendelse af sullissivik.gl. Emnet Skole og uddannelse har således haft 2365 flere hits i august end forrige måned, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning på 32 hits per artikel.

Udviklingen indikerer, at borgerne faktisk anvender sullissivik.gl til at finde svar på aktuelle spørgsmål.

Status på NemID implementering

I forbindelse med implementering af NemID – er der lidt udfordringer for at få alle aftalerne på plads, da aftalen er lidt kompleks før Grønland kan bruge NemID.

Dette skyldes at Grønland ikke har CVR nr. (Virksomhedsnummer) som kræves af Digitaliseringsstyrelsen og Nets (DanID) – derfor har man i samarbejde med IT-sekretariatet i Selvstyret undersøgt hvordan man kan benytte NemID i Grønland. Dette har så resulteret i at man indgår forskellige aftaler via. Grønlands Repræsentationen i København (som har CVR nr.) der på vegne af Grønland vil kunne udstede og administrere NemID.

Den endelige aftale underskrives 20 august 2012 mellem Digitaliseringsstyrelsen, DanID og Grønlands Repræsentationen (GR). Men i mellemtiden vil GR udfylde forskellige aftaler på vegne af Sullissivik.gl for at vi kan få testet “Min side” og NemID.

Følgende aftaler mangler før at vi kan teste løsningen i den endelige produktion:

  • Tjeneste Udbyder aftalen (blev udfyldt i maj måned 2012)
  • Medarbejdersignatur (GR har netop i uge 32 fået signatur)
  • Virksomhedssignatur (GR er ved at udfylde aftalen og forventes at være klar i uge 33)
  • PID – CPR-tjeneste (Sullissivik.gl i samarbejde med GR udfylder PID/CPR tjenesten)

Ovenstående aftaler er blot nogle elementer der skal indgås før Sullissivik.gl kan bruge NemID i produktionsmiljøet.

Se hvad Nets-danid.dk skriver om forskellige aftaler der skal indgås, før man kan lancere NemID på sullissivik.gl – https://www.nets-danid.dk/produkter/for_tjenesteudbydere/nemid_tjenesteudbyder/nemid_tjenesteudbyder_support/er_i_klar_til_drift_med_nemid_tjenesteudbyder/

Når disse aftaler er på plads, og vi er klar til at teste NemID på de 2 første selvbetjeningsløsninger vil vi lave et nyt indlæg her på vores blog.

Implementerings- og tidsplan for NemID.

20. august underskrives hovedaftalen mellem Grønlands Repræsentation og DanID. Fra 20. august indtil 17. september underskrives der aftaler mellem kommuner og DanID. Grønlands Repræsentation udleverer certifikaterne til medarbejderne når kommunerne har RA (Registrerings Autoritet) -aftalen på plads.

Omkring 11/12. september (praktisk og logistisk spørgsmål) uddannes Super RA-brugere i Kangerlussuaq, deltagerne er udpeget af kommunerne. Dernæst uddanner kommunerne deres egne medarbejdere som RA-brugere.

Efter den 17. september organiserer kommunerne deres udstedelse af kort og interne arbejdsrutiner, således borgerne ved henvendelse kan få udstedt og aktiveret deres NemID kort.

Fra den 17. september går Sullissivik i luften med en kampagne for selvbetjenings-løsninger i pressen og allerede fra den 20. august vil bankerne kunne give OCES certifikat til sine kunder.

 

Besøgstal på www.sullissivik.gl efter lanceringen

Sullissivik enheden følger løbende med i hvor meget sullissivik.gl anvendes.
 besøgstal

27. januar lanceredes sullissivik.gl til borgerne, hvilket afspejles positivt i statistikken. Statistikken skal ydermere læses med det forbehold, at målingen for februar 2012 kun er udført i perioden 8. til 22. februar.

På 14 dage har der altså været 2.415 unikke besøgende. Fremskrives dette for hele måneden vil der være omtrent 4.830 besøgende, hvilket cirka svarer til 5 gange så mange som i januar, hvor der indtil lanceringen var 980 unikke besøgende.

Sullissivik enheden vurderer at en første midlertidig og realistisk målsætning vil være 6.000 unikke brugere om måneden.