Blogarkiv

Samlet evalueringsrapport fra rundrejsen

For sullissivik enheden er det fortsat yderst vigtigt at have et godt samarbejde med de kommunale borgerserviceforvaltninger; ledere såvel som medarbejdere.

Derfor har sullissivik enheden været på rundrejse i de 4 kommuner med det formål at tale med forvaltningsledere og servicemedarbejdere om sullissivik.gl, fremtidens borgerservice samt samarbejdet imellem tovholdere, ambassadører og sullissivik enheden.

Foreliggende rapport samler op på resultaterne og udstikker samtidig de nærmest fremtidige udfordringer og opgaver for de involverede parter.

Læs hele rapporten

Reklamer

Veloverstået rundrejse i hovedbyerne

I uge 45 var 2 af medarbejderne fra Sullissivik projektenheden på rundrejse til hovedbyerne for at holde evaluerings- og forankringsmøder med tovholdere og ambassadører omkring projektet sullissivik.gl
Sisimiut - Qeqqata Kommunia

Selve rundrejsen gik rigtig fint, selvom vores flyafgange over flere omgange blev forsinket. Møderne blev dog afholdt til tiderne trods forsinkelserne.

Til møderne i Qaqortoq (Kommune Kujalleq), Ilulissat (Qaasuitsup Kommunia)og Sisimiut (Qeqqata Kommunia) fik vi rigtig mange gode inputs omkring sullissivik.gl og omkring samarbejdet med tovholderne og ambassadørerne. Vi mangler nu bare et opfølgningsmøde med Nuuk (Kommuneqarfik Sermersooq) som afholdes i løbet af denne uge.

Efterfølgende vil vi samle op på alle de gode inputs vi fik fra tovholdere og ambassadørerne i de enkelte kommuner.

Opsamlingerne vil blive lagt på bloggen samt forummet til inspiration, så snart vi har haft et opfølgningsmøde med Kommuneqarfik Sermersooq.

Møder med tovholdere og ambassadører

Fredag d. 11 november 2011 starter vores rundrejse til hovedbyerne som er ” Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat”. Hvor de udpegede ambassaører i de enkelte Kommuner er samlet fra rundt omkring i kysten.

Det første møde afholdes i Nuuk,  hvor dagsorden er:

  • Evaluering af sullissivik.gl
  • Fremtidens borgerservice
  • Ambassadør- Tovholder- Sullissivik projektenheden´s samarbejde

I løbet af næste uge skal vi besøge Qaqortoq efterfølgende Ilulissat og Sisimiut.

Det bliver spændende at skulle mødes med tovholderne og ambassadørerne i de enkelte Kommuner og høre om deres erfaringer med at bruge sullissivik.gl,

  • hvilke funktioner fungere rigtig godt og
  • hvilke der ikke fungere så godt for servicemedarbejderne.

På den måde kan vi effektivisere sullissivik.gl før vi præsentere den for borgerne i Grønland d. 27 januar 2012 som vi ser frem til.

Sullissivik projektenheden på rundrejse i uge 46

21. oktober 2011 blev den nye sullissivik.gl lanceret til alle servicemedarbejdere i Grønland. Ultimo januar 2012 lanceres selv samme portal til grønlands borgere. Sullissivik projektenheden og Kommunerne har altså 3 måneder til at finpudse og finjustere sullissivik.gl, inden den rulles ud til borgerne.

Sullissivik.gl har til formål at understøtte borgerservicen i de kommunale borgerservicecentre og bygdekontorer og samtidig give borgerne mulighed for at betjene sig selv.

Det siger sig selv at sullissivik.gl kun kan understøtte borgerservicen, hvis portalen fungerer til både servicemedarbejdernes og borgernes tilfredshed. For at sikre dette, vil sullissivik projektenheden tage på rundrejse i uge 46 for at besøge hovedbyerne i de 4 kommuner hvor tovholderne (borgerforvaltningslederne) og ambassadørerne (servicemedarbejderne) samles for at drøfte:

  • erfaringer med portalen
  • ønsker til portalen inden lancering til borgerne
  • tanker om fremtidens borgerservice
  • tanker om ambassadør- og
    tovholderrollen i de enkelte kommuner

Vi håber derfor at vi vil få en masse input fra Tovholderne og Ambassadørerne, så vi kan finpudse sullissivik.gl og gøre den endnu bedre og brugervenligt for borgerne.