Blogarkiv

Møde med Borgerforvaltningslederne i Qaasuitsup Kommunia

Qaasuitsup Kommunia afholder i disse dage møder med alle deres borgerforvaltningslederne i deres kommune.

Borgerforvaltningslederne

Borgerforvaltningslederne i Qaasuitsup Kommunia

I den sammenhæng blev vi inviteret til at holde et oplæg omkring projektet Sullissivik om status og målet med projektet.
– Vi er rigtig glade for at kunne komme og holde et oplæg, og ikke mindst drøfte sammen med borgerforvaltningslederne omkring udfordringerne i deres servicecentre – sullissivik.

Alle fortalte at deres største udfordringer og daglige arbejde går med bogholderi funktionen og at have en kassebeholdning. Samtidigt går de meget op i at bruge sullissivik.gl som et dagligt redskab for at servicere borgerne.

Så vi er rigtig glade for at høre borgerforvaltningsledernes udfordringer, og ikke mindst arbejd om at benytte sullissivik.gl som et dagligt redskab.

Ved samme lejlighed mødtes vi med repræsentanter for Teknik og Miljø forvaltningen og diskuterede udfordringerne ved at indsamle kommunespecifik information om teknik og miljø området. Den altoverskyggende udfordring i den forbindelse hermed er, at der endnu ikke findes et fælles regelsæt for kommunen. Derfor ser vi nu på muligheden for at indsamle kommunespecifik information ind fra andre fagområder, hvor der er etableret fælles regler for hele kommunen.

Sidst men ikke mindst afleverede vi årsrapporten for projektet til borgerforvaltningslederne og Kommunaldirektøren for Qaasuitsup Kommunia, som også er formand for FOIS.

Reklamer

Afstemning om sullissivik´s blog

Sullissivik flyttet til KANUKOKA

Så er vi flyttet til vores nye lokaler i KANUKOKA. Det har været lidt en “hård fødsel” med alt hvad det har indebåret af computerproblemer med nye computere og nye systemer. Det har betydet en del ventetid, og en erkendelse af hvor afhængige vi er blevet af de elektroniske medier. En lidt skræmmende erkendelse J

Til gengæld er vi blevet taget rigtig godt imod her i KANUKOKA, hvor vi nu pludselig har fået en masse “kolleger”. Det er helt mærkeligt, eftersom vi indtil nu blot har været en lille gruppe på 3 personer. Vi har set meget frem til netop dette, da vi med flytningen forhåbentlig opnår præcis det vi har brug for; nemlig en tættere relation med kommunerne, og muligheden for en daglig kontakt og koordinering af Sullissivik-aktiviteter med KANUKOKAs eksperter.

Vi har fået et godt, og kæmpestort, kontor, så nu er vi også parate til at modtage vores nye kollega Bjarne Søholm Olsen. Han begynder 1.februar og er ansat som konsulent. Vi glæder os til at byde Bjarne velkommen 🙂