Præsentation af – saqqummiussineq sullissivik.gl pillugu

Sullissivik.gl innuttaasunut sullissinermut sunniuteqarsimava?

Suliniutip tunuliaqutaa, oqaluttuartaa, angusat sunnitsillu uani takuneqarsinnaapput:

Har sullissivik.gl haft effekt på borgerbetjening?

Læs her om historien, resultater og effekten på borgerbetjening:

Online selvbetjening på sullissivik.gl

Med et NemID i hånden kan borgerne nu betjene sig selv online på sullissivik.glDagen idag den 5. oktober 2012 bliver det muligt at betjene sig selv online på borgerportalen sullissivik.gl. I første omgang kan man blandt andet søge om nyt jagtbevis samt registrere fangst, melde flytning, søge om boligsikring og tilmelde sig dag- og natrenovation.Samtidig åbner sullissivik.gl for Min Side. Min Side er borgerens personlige side hvorpå alle selvbetjeningsmulighederne er samlet under ét tag. Det betyder, at man kun behøver at logge ind én gang for at benytte sig af flere selvbetjeningstilbud.

Lancering af “Min side” og online selvbetjening

Lige nu lægges sidste hånd på “Min side” samt de første online selvbetjeningsmuligheder. Udviklingen af “Min side” og ikke mindst indgåelse af NemID aftalerne har været lidt af en længere proces, som dog har forløbet rigtig godt – takket være samarbejdsparterne og udviklerne af løsningerne.

Min side og login med NEMID

Min side og login med NEMID

Lanceringsdatoen er p.t. sat til fredag d. 5. oktober 2012.

I første omgang kan man blandt andet søge om nyt fritidsjagtbevis samt registrere fangst, melde flytning, søge om boligsikring og tilmelde sig dag- og natrenovation. For at kunne anvende “Min side” og selvbetjeningsmulighederne skal man logge ind med NemID.

Til lanceringen er der udarbejdet forskellige kampagne elementer:

  • Pressemeddelelse
  • Plakater til Borgerservicecentre
  • Pjecer til Borgerservicecentre
  • Video- og Radiospot

Ovenstående er nu ved at blive finpudset og vil være klar til d. 5. oktober.

Vi ser frem til at lancere “Min side” under mottoet: Sullissivik.gl – Simpel selvbetjening

Besøgsstatistik for august 2012

Hvor meget bliver sullissivik.gl anvendt? Er portalen nået ud til borgerne i et tilfredsstillende omfang. For at få svar på disse spørgsmål følger Sullissivik enheden løbende med i besøgsstatistikken for sullissivik.gl. Og vi kan med glæde konstatere, at antallet af unikke brugere fra juli til august er steget med 1794 unikke brugere.

Stigningen skyldes til dels, at de brugere, der ikke vælger kommune på sullissivik.gl, fra og med juli 2012 er begyndt at tælle med i statistikken. I august står denne gruppe således for 2345 unikke brugere. Det ændrer dog ikke ved at der også er sket en markant stigning af brugere, der har valgt kommune – nemlig stigning på 750 unikke brugere fra juli til august.

Ud over at måle på antallet af unikke brugere, overvåger vi også hvilke emner og artikler brugerne benytter. August betyder uddannelsesstart – og det kan ses på brugernes anvendelse af sullissivik.gl. Emnet Skole og uddannelse har således haft 2365 flere hits i august end forrige måned, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning på 32 hits per artikel.

Udviklingen indikerer, at borgerne faktisk anvender sullissivik.gl til at finde svar på aktuelle spørgsmål.

Effektanalyse

Hvilken effekt har sullissivik.gl? Leverer projektet de ønskede resultater? For at finde ud af dette har sullissivik enheden i samarbejde med HS Analyse foretaget en 0-punktsanalyse i marts 2011 og efterfølgende en sammenlignende analyse i marts 2012. Analysen består af 3 dele:

  1. Én del omhandler borgernes vurdering af den personlige borgerservice, kommunernes websider samt sullissivik.gl (i 2012 deltog 722 tilfældigt udvalgte borgere i undersøgelsen)
  2. Én del omhandler servicemedarbejdernes vurdering af sullissivik.gl og portalens effekt på deres daglige virke (i 2012 deltog 53 servicemedarbejdere i undersøgelsen)
  3. Én del omhandler portalens effekt på sagabehandlernes daglige virke (i 2012 deltog 50 sagsbehandlere i undersøgelsen)

Sullissivik.gl har til formål at øge antallet af straksafklarede henvendelser i borgerservice til 80% og følgelig nedbringe antallet af borgere, der sendes videre til sagsbehandling til 20%. Nedenstående diagram illustrerer servicemedarbejdernes vurdering af antallet af borgere, der modtager straksafklaring, og antallet af borgere, der sendes videre til sagsbehandling.

Ligeledes har sullissivik enheden adspurgt sagsbehandlerne om de kan mærke en ændring imod færre borgerhenvendelser, der reelt set ikke kræver sagsbehandling. Nedenstående diagram illustrerer sagsbehandlernes vurdering af antallet af borgerhenvendelser de får, der reelt set ikke kræver sagsbehandling.

Sullissivik.gl har også til formål at klæde de borgere på, der skal til sagsbehandling. Nedenstående diagram illustrerer sagsbehandlernes vurdering af hvor ofte borgere medbringer de forkerte papirer til sagsbehandling.


Et sidste og afgørende spørgsmål er hvor vidt udviklingen imod mere straksafklaring, færre henvendelser til sagsbehandlerne samt velforberedte borgere til sagsbehandling skyldes sullissivik.gl. Nedenstående diagram illustrerer servicemedarbejdernes vurdering af portalens positive effekt på deres daglige virke.

Hits fordelt på emner – ROI

Siden starten af projekt sullissivik.gl er der blevet arbejdet for at få afdækket flest muligt borgerrelevante forvaltningsområder inden for de offentlige myndigheder. Disse områder er på sullissivik.gl inddelt i 15 emner fra arbejde over politi og retsvæsen til transport og rejser. Arbejdet er nu ved at ændre karakter fra afdækning af nye forvaltningsområder til opfølgning på allerede afdækkede områder. Samtidig kan man nu begynde at analysere, hvor meget de enkelte emner benyttes, for hermed at få et grundlag, hvorpå ROI (Return on investment) og fremtidige tiltag kan vurderes.

Hvor meget de enkelte emner benyttes måles i hits. Hver gang en bruger åbner en artikel på sullissivik.gl, tæller det som et ”hit”. Hvis den samme bruger altså åbner den samme artikel 5 gange på én dag, så tæller det som 5 hits.

Nedenstående diagram illustrerer det samlede antal hits per emne på sullissivik.gl for juli 2012.

Artikelhits fordeling på sullissivik.gl

Artikelhits fordeling på sullissivik.gl

Topscorerne er Skole og uddannelse (6878 hits) og Sociale forhold (6483 hits). Emnet med færrest hits er Folkekirke (295 hits).

Ovenstående skal dog læses med det forbehold, at des flere artikler et emne indeholder, des større er sandsynligheden for mange hits. Og der er stor variation på antallet af artikler under de enkelte emner. Eksempelvis er der 75 artikler under Skole og uddannelse, 62 artikler under Sociale forhold og kun 6 artikler under Folkekirke. For at give et mere nuanceret billede er det derfor også relevant at undersøge, hvor mange gange de enkelte artikler under hvert emne er blevet åbnet i gennemsnit.

Nedenstående diagram illustrerer, hvor mange hits de enkelte artikler under hvert emne har fået i gennemsnit i juli 2012

Gennemsnits hits på artikler på emnerne

Gennemsnits hits på artikler på emnerne

Topscorerne er Bolig og flytning (191 hits), Politi og retsvæsen (176,7 hits) og INI (176,6 hits). Emnet med færrest hits ved gennemsnits er Kultur og fritid (27,3 hits).

Status på NemID implementering

I forbindelse med implementering af NemID – er der lidt udfordringer for at få alle aftalerne på plads, da aftalen er lidt kompleks før Grønland kan bruge NemID.

Dette skyldes at Grønland ikke har CVR nr. (Virksomhedsnummer) som kræves af Digitaliseringsstyrelsen og Nets (DanID) – derfor har man i samarbejde med IT-sekretariatet i Selvstyret undersøgt hvordan man kan benytte NemID i Grønland. Dette har så resulteret i at man indgår forskellige aftaler via. Grønlands Repræsentationen i København (som har CVR nr.) der på vegne af Grønland vil kunne udstede og administrere NemID.

Den endelige aftale underskrives 20 august 2012 mellem Digitaliseringsstyrelsen, DanID og Grønlands Repræsentationen (GR). Men i mellemtiden vil GR udfylde forskellige aftaler på vegne af Sullissivik.gl for at vi kan få testet “Min side” og NemID.

Følgende aftaler mangler før at vi kan teste løsningen i den endelige produktion:

  • Tjeneste Udbyder aftalen (blev udfyldt i maj måned 2012)
  • Medarbejdersignatur (GR har netop i uge 32 fået signatur)
  • Virksomhedssignatur (GR er ved at udfylde aftalen og forventes at være klar i uge 33)
  • PID – CPR-tjeneste (Sullissivik.gl i samarbejde med GR udfylder PID/CPR tjenesten)

Ovenstående aftaler er blot nogle elementer der skal indgås før Sullissivik.gl kan bruge NemID i produktionsmiljøet.

Se hvad Nets-danid.dk skriver om forskellige aftaler der skal indgås, før man kan lancere NemID på sullissivik.gl – https://www.nets-danid.dk/produkter/for_tjenesteudbydere/nemid_tjenesteudbyder/nemid_tjenesteudbyder_support/er_i_klar_til_drift_med_nemid_tjenesteudbyder/

Når disse aftaler er på plads, og vi er klar til at teste NemID på de 2 første selvbetjeningsløsninger vil vi lave et nyt indlæg her på vores blog.

Ny udsende på sullissiviks blog

Sullissivik enhedens blog (bborgerservice) ændret til et mere simpelt og lidt mere identisk tema med www.sullissivik.gl portalen. Sidst vi ændrede udsendet på bloggen er 10 august 2010.

Bloggen bruger vi til at indsætte nyheder, forskellige materialer vi med tiden har brugt til præsentationer, men også de udfordringer vi har støt på omkring bedre borgerservice projektet i Grønland. Bloggen har været et godt værktøj for sullissivik enheden, også i forhold til at læse på historikken omkring de udfordringer og nyheder, vi har lagt ud på vores blog side. (se højre menu Arkiver som går tilbage til februar 2009, hvor bb bloggen første gang så “verden” ).

Implementerings- og tidsplan for NemID.

20. august underskrives hovedaftalen mellem Grønlands Repræsentation og DanID. Fra 20. august indtil 17. september underskrives der aftaler mellem kommuner og DanID. Grønlands Repræsentation udleverer certifikaterne til medarbejderne når kommunerne har RA (Registrerings Autoritet) -aftalen på plads.

Omkring 11/12. september (praktisk og logistisk spørgsmål) uddannes Super RA-brugere i Kangerlussuaq, deltagerne er udpeget af kommunerne. Dernæst uddanner kommunerne deres egne medarbejdere som RA-brugere.

Efter den 17. september organiserer kommunerne deres udstedelse af kort og interne arbejdsrutiner, således borgerne ved henvendelse kan få udstedt og aktiveret deres NemID kort.

Fra den 17. september går Sullissivik i luften med en kampagne for selvbetjenings-løsninger i pressen og allerede fra den 20. august vil bankerne kunne give OCES certifikat til sine kunder.

 

Årsrapport om sullissivik.gl

Sullissivik.gl er en fællesoffentlig borgerportal. Portalen er blevet til på baggrund af den vision om bedre borgerservice, der først skitseredes i strukturreformen og senere i IKT-strategien: Alle borgere, uanset hvor man bor, skal have lettere adgang til samme højt kvalificerede betjening, én samlet adgang til det offentlige, bedre mulighed for sammenhængende betjening samt bedre adgang til viden, oplysning og selvbetjening via internettet.

Foreliggende årsrapport har til formål at sammenholde strategien for hvordan disse målsætninger kan realiseres med leverancerne i 2011 og hvilke udfordringer projektet står overfor i 2012.