Sullissivik enheden til Sarfarissoq Konference


Sarfarissoq II har til formål at nyttiggøre den kapacitet som søkablet har givet og skal være en vigtig milepæl i en igangsat og fortløbende strategisk samfundsudvikling. – kilde: http://www.sarfarissoq.gl

Konferencens tema er E-ducation; mulighederne for at bruge Internettet, TV, mobiltelefonen og andre informations- kommunikationsteknologier til vidensdeling, opkvalificering og uddannelse af alle grønlandske borgere.

Så hvorfor er vi til denne konference? Hvordan hænger temaet for konferencen sammen med vores arbejde med bedre borgerservice?

  • Sarfarissoq har givet os indblik i morgendagens teknologier og trends. Vi har set spændende eksempler på den fremtid, service- og borgerportalen kommer til at være del af. Det ruster os til at imødekomme og omfavne fremtidige udfordringer og muligheder for borgerbetjening
  • Sarfarissoq har også præsenteret os for nogle af de udfordringer, der præger hele IT-udviklingen i Grønland idag: e-learning såvel som borgerservice. Disse udfordringer kan vi sætte op under 3 overskrifter: Tilgængelighed, pris og kundskab

  1. Tilgængelighed. Det siger sig selv, vil man bruge Internettet til at forbedre borgerservicen i hele Grønland, skal hver en by og hver en bygd være forbundet hertil. Denne udfordring bliver ikke mindre, hvis man ønsker at benytte sig af video og lyd. Og det gør vi med vores kommunikationværktøj MediaNet. Som det er nu, er det desværre ikke muligt at kommunikere gnidningsfrit med MediaNet (NetDialog) fra alle byer og bygder. Derfor har det fra vores side været meget interessant at følge debatten omkring, hvordan hele Grønland får en tilfredsstillende adgang til Internettet
  2. Pris. Adgang til Internettet gør det ikke alene. Prisen for at bruge de mange muligheder, Internettet tilbyder, skal også være til at betale. I vores regi bliver dette et særligt alvorligt spørgsmål, når vi skal udrulle borgerportalen. Borgerportalens succes – spørgsmålet om borgeren kan og vil betjene sig selv – står og falder med, om den enkelte har pengene til det
  3. Kundskab. Tilfredsstillende adgang til Internettet til rimelige priser nytter dog ikke noget, hvis man ikke ved, hvordan de kan udnytte de mange muligheder, Internettet åbner op for. Netop her kommer e-learning ind  i billedet. Vi har et ønske om at uddanne alle servicemedarbejdere på alle servicekontorer i hele Grønland i at bruge sullissivik.gl som et dagligt redskab. For det er deres redskab til at betjene borgerne. Og konferencen har givet os en masse gode idéer til, hvordan vi kan lave e-learning omkring brugen af http://www.sullissivik.gl

E-læring har en masse fordele i forhold til de udfordringer vi står overfor:

  • E-læring gør det muligt at undervise servicemedarbejderne, der hvor de er
  • E-læring kan bruges igen og igen
  • E-læring kan tilrettelægges den enkelte servicemedarbejders behov
  • E-læring kan tilrettelægges den enkelte servicemedarbejders arbejdsdag

Posted on 23. september 2010, in Informationsmøder, Vidensinsamling and tagged , , . Bookmark the permalink. 1 kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: