Seminar for Selvstyrets ansatte d.9 marts 2010


Fremtidens Borgerservice i Grønland: Én indgang til det offentlige – Projekt Sullissivik

”Vores samfund skal føres up to date”. Sådan faldt ordene fra Landsstyreformand Kuupik Kleist, da han tirsdag, den 9.marts, i Store Sal i Katuaq, bød velkommen til et miniseminar for alle ansatte i Selvstyret.

Initiativtager til miniseminaret, Departementschef Peter Schulz, havde inviteret flere forskellige oplægsholdere til at belyse fremtidens borgerservice i Grønland: Udover Landsstyreformanden, talte Direktør for KANUKOKA Martha Labansen om kommunernes nye opgaver, Styrelseschef Peter Hansen om den politiske baggrund for projektet og de lovgivningsinitiativer, der er på vej. Selv talte Departementschef Peter Schulz om Selvstyrets fremtidige ansvar, og endelig talte Projektleder på projekt Sullissivik, Hans Christian Sværd, om hvordan man i projektets arbejdsgruppe arbejder på at løse opgaven.

”Vi skal kommunikere med borgerne på moderne vis – det er dét den nye borgerservice skal gøre muligt. Borgerne skal ikke løbe spidsrod når de henvender sig til det offentlige. De skal kun henvende sig ét sted. Folk, der virkelig har brug for at henvende sig til det offentlige, er oftest dem, der ikke har ressourcer til at henvende sig flere steder ”.

Hjemmesiden www.sullissivik.gl er det helt centrale redskab i fremtidens borgerservice. Det er en søgemaskine som google, hvor al den viden, der er i det offentlige system i Grønland skal samles i korte, ensartede og letforståelige artikler. Pointen er, at det svære juristsprog bliver sorteret fra så alle, uanset uddannelsesmæssig baggrund, vil kunne forstå indholdet. Der er allerede nu samlet en hel del viden på sullissivik.gl, næsten 100 artikler, på områder som f.eks. Det sociale område, Uddannelsesstøtteområdet og SKAT, og fokus i 2010 bliver at udbygge denne vidensbase med artikler fra de andre forvaltningsområder.

Departementschef Peter Schulz var meget tilfreds med fremmødet og var især imponeret over den gode stemning og de mange kvalificerede spørgsmål, der kom fra tilhørerne – ”Vi skal bestemt have flere seancer som denne” slutter Departementschef Peter Schulz.

Alle præsentationsmaterialerne kan hentes på siden “Selvstyrets konference materialer

Posted on 11. marts 2010, in Fællesoffentlig, Sullissivik and tagged , . Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: