Hilsen fra sne hungrende Nuuk :)


Så har det nye år allerede budt på 2 veloverståede skriveworkshops her i vores nye lokaler i KANUKOKA. Det var med SKAT i uge 3 og med Kultur og Uddannelse i uge 5. På begge workshops blev der arbejdet fantastisk godt og vi fik skrevet rigtig mange artikler til sullissivik.gl.

Artiklerne for skatteområdet er blevet kontrolleret, eller valideret, så vi er sikre på at artiklerne holder sig inden for lovgivningen, og mange af dem er sendt til oversættelse. De fleste af artiklerne fra Kultur og Uddannelsesområdet er sendt til validering.

Det er dejligt at opleve, at der nu er godt gang i vores proces for vidensindsamling. Tak for det til de meget engagerede deltagere på workshops’ne.

I næste uge tager vi så hul på en ny omgang af vores Servicemedarbejderkurser. Der er planlagt 5 her i foråret. I næste uge gælder det østkysten, hvor vi samler et hold i Tasiilaq, og så fortætter det Qaqortoq i uge 16, Nuuk i uge 18, Sisimiut i uge 20 og Ilulissat i uge 22. Det er handelsskolen i Nuuk, der fortsat skal stå for kurserne.

Som noget nyt i år, vil vi også, som del af den kommunikationsstrategi, der er for projekt Sullissivik, rejse rundt til de 9 steder i Grønland, der er udpeget som testcentre for projektet. Formålet med det er dels at udbrede kendskabet til projektet, men også lige så vigtigt, at lære om de erfaringer servicemedarbejderne dér har. Det er ud fra deres erfaringer, vi bedst kan sikre at Sullissivik kommer til at hænge naturligt sammen med den virkelighed, servicemedarbejderne står i ude omkring.

Vi glæder os meget til at hilse på alle Jer derude, som er så vigtige for det her store og nationale projekt.

Posted on 12. februar 2010, in Borgerservice, Sullissivik, Vidensinsamling and tagged , , , . Bookmark the permalink. 1 kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: